>Spiseforedrag - Arne Astrup<

Fedmeforsker Arne Astrup angriber danskernes madkultur fra alle sider, men benægter at udnytte sin position

Jeg elsker en god cigar nytårsaften, spiser ofte fois gras og fede oste, men ingen af delene redder dansk madkultur.

Professor, dr. med, Arne Astrup spiste juleaften fyldt kalkun, flæskesteg fra slagteren, tranebærrand og Waldorfsalat.

Han er ikke i tvivl: Den er gal med samfundsudviklingen, når 15 procent af danskerne er svært overvægtige. Fede. Tilstandene er amerikanske, og selv børn i førskolealderen ses med forstadier af gammelmandssukkersyge.

Når det gælder den nationale sundhedstilstand, har Arne Astrup en del at skulle have sagt. Det gør han også. Han udtaler sig som fedmeforsker, kogebogsforfatter, som formand for Ernæringsrådet og som opfinder af Letigenpillen.

Han mener, at samfundsudviklingen genererer fedme, og at det ikke længere kan overlades den enkelte dansker at bremse udviklingen, som opfører sig som et løbsk tog uden nødbremse. I stedet skal sagen prioriteres på politisk topniveau, så vi i fremtiden ikke oplever børn dø før deres forældre på grund af fedme og følgesygdomme. Arne Astrup mener også, at rygning burde forbydes overalt i det offentlige rum - hos DSB, i Folketinget, på restauranter, på gader og i parker, ligesom han mener, at slankepillen Letigen fortsat er en god opfindelse.

Nye smagsprincipper

På hans kontor på Landbohøjskolen, hvor han leder Institut for Human Ernæring, flyder det med eksemplarer af kogebogen "Spis Igennem". Den har han udgivet sammen med kokken Claus Meyer, men Arne Astrup har i lang tid været fedtforskrækket. Det er ved at være slut.

- For mig startede det som en erkendelsesproces. Meningen med bogen er, at finde en madkultur, som man ikke bliver fed af. Vi vil væk fra, at mad absolut skal reddes af en halv liter piskefløde og 250 gram ost til gratinering. Sådan et trick giver jo næsten stående ovationer ved middagsbordet, fordi du får en smag ud af ingenting. Sundhedsmæssigt og gastronomisk set er det en falliterklæring, mener Arne Astrup.

Over halvdelen af landets befolkning vejer for meget. Fedme øger risikoen for en række sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Tilstandene er amerikanske.

- Vi ligger konstant i sporet på amerikanerne, men er bare 10 år bagud, så hvis vi fortsætter vores nuværende udvikling vil 30 procent af danskerne være fede om 10-15 år. Så længe alle er fysisk aktive, så har vi ikke de store ernæringsproblemer, men uden aktivitet, kan vi ikke tillade os at spise ret meget, uden at tage på.

Når Arne Astrup snakker om fedme, så kommer det væltende ud af munden på ham. Mest af alt er han vild med at fortælle om sin nye kogebog, som egentligt er lidt mere. Den første fjerdedel behandler de ernæringsmæssige baggrunde og spisningens og nydelsens kulturhistorie generelt. Her afskriver Meyer og Astrup den danske madtradition som katalysator på en ny og sund madkultur - altså de klassiske elementer i et dansk køkken - mejeriindustriens indtog i gryderne.

I stedet forslår han noget mere enkelt. Inspireret af landene omkring Middelhavet og Asien. Enkle madprincipper, som kan angribe smagsløgene på én gang, og give en ligeså fyldig smag, som var det justeret med fedt.

- Noget bittert, surt, sødt og måske også noget varmt og stærkt er en ældgammel madfilosofi. Tænk på sushi. I bund og grund kedeligt, men det kommer til at smage af noget på grund af soya'en (det salte), de syltede ingefær (det sursøde) og wasabi'en (det bitre og stærke). Disse elementer er også mulige at indoperere i det danske køkken, siger Arne Astrup, der erkender, at have lært alt det med smagen af Claus Meyer.

Kogebogsfalsum

At være kogebogsforfatter er i dag det samme som at være bestseller. Meyer og Astrups bog har allerede solgt 10.000 eksemplarer - på bare fem uger.

Uhørte tal, men mad er populært, og den bølge har Arne Astrup ikke noget imod at hoppe i med begge ben. Han kan godt se risikoen for, at budskaberne drukner i mængden, og at det hele kommer til at virke som smartness, men samtidig med, at der er gode penge i kogebogsbranchen, så har han også en forskningsmæssig viden, som gør, at ikke alt går an i et køkken.

- Der er ufatteligt mange trends indenfor mad i øjeblikket. Blodtype-diæten sælger godt nu, men rent videnskabeligt er det noget fis. Det er et kæmpe falsum, men det er begavet lavet, siger Arne Astrup:

- Det hele er ekstremt forudsigeligt. Det starter hos en eller anden guru i USA og så bølger den henover Europa, og herovre er der så nogle guruer, der skriver deres egen version, overhovedet uden at citere den amerikanske.

Væk med rygning

Kogebogen med Claus Meyer er et privat indslag i Arne Astrups kamp mod danskernes madvaner.

Det offentlige slag slår han som formand for Ernæringsrådet og medlem af ekspertudvalg under Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, der skal lære os bedre ernæring og fodre os med mere viden om det, vi putter i munden.

Senest lettede han på låget for én af udvalgets planer. Han så gerne, at sund kost og bedre mulighed for motion på arbejdspladsen blev indarbejdet i overenskomsterne. Dansk Arbejdsgiverforening og LO afviste tanken, fordi de ikke vil virke formynderiske over for lønmodtagerne. Den slags modstand møder Arne Astrup meget af.

- Området er meget følsomt, fordi alle mennesker spiser fire-fem gange om dagen. Det er et meget nemt at pirke til folks dårlige samvittighed. Når fagbevægelsen reagerer som de gør, er det ofte på en refleks. Heldigvis går det fremad, men vi ser stadig, at gamle mennesker i systemet blokerer for en udvikling, fordi det er noget personligt, ikke som led i fagpolitiske forhold, men simpelthen, fordi ingen skal blande sig i, hvordan de spiser, drikker eller motionerer. Sådan er det både i fagbevægelsen og hos partierne, siger han:

- Hvis man tager vores tykke rapporter, konklusioner og vejledninger for gode varer, så er barriererne for, at tingene ikke bliver til politiske initiativer noget mere holdningspræget politisk.

Modstanderne argumenterer for ikke at gribe ind i folks personlige frihed og deres grundlovs sikrede ret til at gøre, hvad de har lyst til. Det argument holder ikke, mener Arne Astrup, som har sine egne skrappe holdninger. Især til rygning.

- Selv i Gud eget land, hvor ultraliberalismen hersker, må du jo ikke engang tænde en smøg. Der er altså kommet et punkt derovre, hvor man har gjort op, at nu må det være slut med at gøre skade på sig selv og andre, siger Arne Astrup:

- Det er vigtigt, at sende et kraftigt politisk signal ud om, at rygning er så sundhedsskadeligt, at vi er villige til at hjælpe folk med at undgå rygning. For 20 år siden ville røgfri arbejdspladser have afstedkommet et ramaskrig, så det er en udvikling, der er i gang. Det er altså ikke naturbestemt, at vi skal gå med den stang i munden, og så syntes jeg, at det er fint at forbyde rygning i det offentlige rum.

Objektivitet og slankepiller

Det er let at være kritisk overfor Arne Astrup. Selv syntes han ikke, at der er interessesammenblandinger i hans arbejde og grund til kritik. I forskningsverdenen hedder den slags conflict of interest, altså en interessekonflikt.

- Jeg har altid overvejet min objektivitet i de forskellige sager. Jeg udtaler mig om mange ting, og jeg bliver nødt til at have ryggen fri. Derfor var jeg også en af de første, der var ude at kritisere Letigen-pillen, fortæller Arne Astrup.

Arne Astrup opfandt slankepillen Letigen midt i 80erne, hvor den simple pille blev et godt tilbud til tykke mennesker med et BMI på over 30 - altså svært overvægtige. Tidligere i år blev grænsen sænket, pillen beskyldt for at være skyld i flere dødsfald og alvorlig sygdom. Arne Astrup solgte rettighederne til pillen i 1990. For fire millioner kroner.

- Jeg forstod, at du ikke kan sidde som meningsdanner og uofficiel dommer på ernærings- og fedmeområdet samtidig med, at du har en pipeline direkte ned i salget af et slankemiddel. Den går ikke, siger Arne Astrup:

- Jeg er hvert år gået ud, og har kritiseret praktiserende læger for at udskrive for mange recepter til normal vægtige og kosmetisk overvægtige kvinder på slankepiller, for eksempel Letigen. Jeg har altid følt en ekstra forpligtigelse til at være kritisk - især nu, hvor jeg selv har været med til at udvikle Letigen.

Spørgsmål om Arne Astrups objektivitet kan hurtigt poppe op igen. Han har nemlig allerede taget de første patenter på nye, potentielle slankepille-opfindelser i samarbejde med forskere på Farmaceutisk Højskole.