>Idrætsforedrag - Hans Bonde<

Fodbold med fjenden. Dansk idræt under hagekorset. Af Hans Bonde. Under medvirken af Martin Frei. 500 sider, 18,5 x 25,5 cm. Ill: 78 fotos, 2 tegninger. Pris kr 348,00 (ib.) [Udgivet 17/11 2006]

En bog om sportens politiske aspekter på et tidspunkt, hvor dansk idræt var udsat for det stærkeste forsøg på politisering nogensinde. I bogen belyses spørgsmålet: Hvordan håndterede dansk idræt forholdet til den tyske nazistiske idræt?

Bogen af Hans Bonde er den første dybtgående undersøgelse af idrættens rolle under besættelsen. Den dokumenterer, at idrætsledernes grundopfattelse, at idræt og politik intet har med hinanden at gøre, medførte den værste politisering af dansk idræt nogensinde.

Bogen viser desuden, at dansk idræt siden befrielsen i maj 1945 har søgt at sløre samarbejdet med Tyskland, hvilket i høj grad er lykkedes.

Idrætssamkvemmet var den mest omfattende form for kulturelt samarbejde med Tyskland under besættelsen, skriver Hans Bonde. Hele den toneangivende del af den danske idrætsverden, anført af Dansk Idræts-Forbunds ledelse, de professionelle, sportsjournalisterne og de internationalt kendte idrætsudøvere, deltog i udvekslingen med Tyskland.

Udover landskampe i en række sportsgrene fokuserer Hans Bonde i bogen også på andre officielle kampe, på kontinuiteten i det dansk-tyske idrætssamkvem fra 1930'erne og ind i besættelsen, på samarbejdet med andre nationer end Tyskland, på den professionelle idræt samt på centrale idrætsstjerners rolle, "hvilket har givet en langt mere præcis udredning af samarbejdsmønstret end i den hidtidige yderst sparsomme forskning."

Bogens tyngdepunkt er en detaljeret kortlægning af besættelsestidens officielle idrætssamarbejde med Tyskland og andre aksemagter.
Bogen demonstrerer gyldigheden af fire teser: 1) at der op gennem 30'erne var opbygget en idrætspolitisk goodwill over for Tyskland, 2) at danske idrætsledere efterhånden aktivt arbejdede på at få idrætssamkvemmet med besættelsesmagten til at fungere, og at kun eksterne faktorer hindrede, at det blev mere udfoldet, 3) at idrætssamkvemmet var den mest omfattende form for kulturelt samarbejde og 4) at DIF legitimerede sine handlinger gennem sloganet, at idræt er upolitisk, hvilket førte til, at DIF til enhver tid kunne retfærdiggøre sin ageren og til den stærkeste politisering af dansk idræt nogensinde.

Tidsmæssigt skildrer Hans Bonde samarbejdet med og fascinationen af den nazistiske idræt i Tyskland fra 1933 til 1939 med særligt henblik på OL i Berlin 1936. Dernæst behandles dansk idræts reaktion på anden verdenskrigs udbrud i september 1939. "Når 1930'ernes idrætssamkvem med Det tredje Rige er tildelt relativt stor opmærksomhed i bogen, skyldes det behovet for at kunne forklare dansk idræts begejstring for tysk idræt efter 9. april 1940, hvor varme relationer til tyskerne ellers blev ugleset i vide kredse".

Hovedparten af bogen er en kortlægning af idrættens rolle under besættelsen 1940-45. Den viser at det dansk-tyske samarbejde foregik på alle idrættens niveauer lige fra græsrødderne i de lokale idrætsforeninger til DIFs topledelse. I DIFs bestyrelse var det kun den senere modstandsmand Ernst Petersen fra Odense Terrænsportsforening, der fra første færd konsekvent talte mod idrætssamkvem med besættelsesmagten.

"De danske idrætsorganisationers samarbejde med besættelsesmagten blev langt mere udbredt end det har været kendt i offentligheden. I den relativt korte periode fra det første stævne den 22. august 1940 frem til den sidste kamp mod et tysk hold - en håndboldlandskamp den 20. november 1942 - blev der afholdt et væld af landskampe, bykampe og andre stævner, hvor især bokse- og brydeforbundet samt atletikforbundet var aktive som arrangører.

Der var landskampe med Tyskland i fodbold, håndbold, boksning og brydning - som alle mødte tyskerne to gange - samt i vægtløftning, fægtning og hockey"(fra Konklusion). Eksemplerne på det dansk-tyske idrætssamarbejde er talrige og inkluderer Dansk Boldspil-Unions magtfulde formand Leo Frederiksen, flere af specialforbundene samt svømmestjernerne Ragnhild Hveger og Jenny Kammersgaard.

I pressens verden tegnede flere aviser et positivt billede af samarbejdet, hvor bl.a. Gunnar 'Nu' Hansen var en fremtrædende aktør, fortæller Hans Bonde. Men de var kun nogle af de mange, der spillede fodbold med fjenden på et tidspunkt, hvor tyskerne virkede uovervindelige, og hvor presset fra både de danske og tyske myndigheder var stort.

Det blev de menige fodboldtilskuere, der med deres oprør på lægterne i Idrætsparken Grundlovsdag 1941 rystede både de danske og tyske myndigheder, da de gik amok over det tyske soldaterpublikums heilen. "De danske tilskuere sagde ganske enkelt fra over for det konkrete idrætssamkvem ved at håne gæsternes politiske gestus og ydmyge det tyske soldaterpublikum gennem verbale og fysiske angreb. Det lykkedes i en sådan grad, at tyskerne benyttede bajonetterne og både tyskere og danskere måtte en tur på hospitalet". Urolighederne førte til politisk krise og ministerafgang og viser, at den folkelige modstand mod besættelsesmagten var synlig tidligere end hidtil antaget.

Sidst i bogen redegør Hans Bonde for besættelsestidens efterspil i form af retsopgør og udrensninger samt den danske idrætsverdens forsøg på at håndtere besættelsestidens dilemmaer helt frem til i dag.

Der var efter befrielsen røster, der krævede et opgør med det idrætslige samkvem med tyskerne. "Det lykkedes imidlertid for DIF-ledelsen at dreje søgelyset væk fra egne rækker og i stedet over på idrætsfolk, der havde været medlemmer af nazistpartiet eller haft et åndeligt tilhørsforhold hertil." Nazistiske idrætsudøvere uden ansvar for idrætssamkvemmet blev således gjort til syndebukke for den aktivistiske linje over for besættelsesmagten. "Heller ikke fra regeringspolitisk hold havde man nogen interesse i at rette et kritisk lys mod det idrætssamkvem, som det danske udenrigsministerium aktivt havde opmuntret til. Tværtimod hjalp Venstre-regeringen Knud Kristensen landbosamfundets kulturelle trumfkort Niels Bukh gennem retsopgørets skær".

Hans Bonde (f. 1958) er professor og dr.phil. i historie med et stort forfatterskab bag sig. Modtog 2006 Det Naturvidenskabelige Fakultets hædersbevisning for forskningsformidling.