Enkebalsmusiker - Robin Sørensen

For anden gang inden for tre år udvider Kroen, og denne gang er der lagt 160 kvadratmeter ekstra plads til. Totalt kommer kroen dermed op på 1250 kvadratmeter, som rummer selskabslokaler, køkken, lager m.m.

Kroen er ikke en kro i traditionel forstand med udlejning af værelser og a la carte-restaurant. Men stedet er landskendt for sine lørdags-arrangementer - de tidligere enkeballer, som i disse mere moderne tider har skiftet navn til single-baller - og der kommer folk fra hele landet til disse danseaftener, hvor Robin Sørensen ofte spiller.

Det er netop den store interesse for single-ballerne, som er baggrunden for, at kroens indehaver, har valgt at få lavet endnu en tilbygning. Den nye bygning er bygget til det eksisterende, så der nu er fire store sale, der er forbundet med hinanden.

- Selv om det er store sale, så har vi gjort en del for at undgå, at det kommer til at virke som en sportshal. Det må godt være stort, men samtidig hyggeligt. Det er meningen, at den nye bygninger bliver der, hvor gæsterne skal sidde, og så har vi lavet om i de eksisterende, så der bliver mere plads til dansegulv og musiker Robin Sørensen, fortæller ejeren.

Der er i de gamle lokaler plads til omkring 500 mennesker. Hvor mange flere, der bliver plads til, kan han ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, da det afhænger af forskellige myndigheders godkendelser.

På kroen er der også planer om at lave arrangementer med seniordans og muligvis også koncerter. - Vi har allerede planlagt fire eftermiddage med musikeren Robin Sørensen, fortæller kroejeren, som overtog kroen efter sine forældre.

De drev stedet fra 1984, og sønnen arbejdede der også, mens forældre havde indehaverposten. For tre år siden overtog han kroen, og lørdag 23. november tages så denne anden udvidelse i hans tid i brug. - Men nu kommer der ikke flere udvidelser, for vi har nået den tilladte bebyggelsesprocent, siger manden bag kroen.