>Duorutine - Mojn<

En duo med højt humør og masser af energi, og samtidig er den musikalske kvalitet helt i top. Mojn består af to rutinerede musikere, hver med mange års erfaring i branchen.

Mojn leverer musik og underholdning til private fester, samt firma-/by- og foreningsfester.

Til dansen er der Pop/Rock-numre fra nutiden og helt tilbage til 50’erne, incl. både grand prix og glade 80’er hits—og det leveres med tostemmig sang og fede soloer. Der er også valse, swing og lidt country, samt mulighed for gammeldags polka og hopsa.

Til middagen er der et bredt og smagfuldt udvalg af instrumentale numre for både keyboard og guitar, og der er selvfølgelig akkompagnement til alle sangene.

Mojn tager udgangspunkt i den aktuelle fest, og de behøver ikke lang tid til at skyde sig ind på, hvad publikum gerne vil høre. De byder også gerne ind med en frisk kommentar, hvis stemningen skal løftes lidt, men selvfølgelig uden at blive for påtrængende.

Lad Mojn levere musikken og underholdningen til din fest!