Ambitionsvirksomhedsledelse - Nils Villemoes

Ledelse består i at pege på alt dét, der ikke fungerer tilfredsstillende og sørge for, at det kommer til at fungere bedre. "Det er godt nok", siger vi som udtryk for, at vi lever i en kultur, hvor "godt nok" ofte er tilfredsstillende - indtil det pludseligt af en eller anden grund ikke længere er tilfældet.

I den situation er der brug for personer, der kan, tør og vil pege. Sådanne personer må nødvendigvis være i besiddelse af ambitioner i en eller anden udstrækning. Viljen til ledelse.

Alting kan blive bedre! siger en leder. Det siger sig selv. I en verden, hvor det meste af dét, vi omgiver os med, er "godt nok", kan næsten alting blive bedre, men ikke på én gang. Noget må vente. Derfor har vi brug for ledere, der også kan prioritere. Ledelse kræver både overblik - og ambitioner.

I vores kultur har ambitioner en tvetydig klang. Ordet forbindes med spidse albuer og rundsave. Det ligger i selve ordet, der er latin og betyder ærgerrighed.

Før vi kan acceptere ambitioner som grundlag for ledelse, siger Nils Villemoes, er det nødvendigt at skelne mellem de ambitioner, en leder har på egne vegne, ambitioner, lederen har på andres vegne – samt de ambitioner, lederen har på vegne af den virksomhed, han eller hun er sat til at lede. Det er den sidstnævnte kategori af ambitioner, der skal til for at få en virksomhed til at udvikle sig.

Problemet er, at ambitioner ikke sådan kan skilles ad. Ledere med ambitioner på vegne af en virksomhed, har også ambitioner på egne vegne. Når lederens personlige ambitioner tager overhånd, går det ud over virksomhedens tarv. Vi forventer, at de, der skal lede er i stand til at skelne mellem personlige hensyn og saglige hensyn samtidig med, at de også er i stand til at tage sociale hensyn. I det hele taget er der ingen grænser for, hvad vi forventer af de, der skal lede.