>Showtjenere<

Vi oplever ofte Showtjenere tone frem på skærmen og hovedrystende forklare: »Holdet var ikke motiveret i dag, det koster os desværre tre point i turneringen«. Lige så kontant kan virksomhedslederne nu konstatere, hvad demotiverede medarbejdere koster på bundlinjen, hvad det kontante udbytte af virksomhedens innovation kan gøres op til i årsregnskabet, kort sagt, hvad stort set alt inden for HR bidrager med til bundlinjen.

Det fremgår af en ny praktisk håndbog, man netop har sendt på gaden forfattet af Showtjenere og konsulenten , der begge tidligere har skrevet en række ledelsesbøger om måling af funktionen.

Fra blødt til hardcore
»Det nye er, at vi har fået etableret et link, så vi nu kan komme fra at tale om bløde værdier inden for ledelse til at tale om hardcore-forretning og bundlinjeeffekt ved hjælp af nye nøgletal og beregningsmetoder,« forklarer Showtjenere

De nye nøgletal for de bløde værdier er testet positive i en række virksomheder, og internt i firmaet, der er ejet af en amerikanske koncern med cirka 65.000 medarbejdere og en omsætning på 7,5 mia. dollar, har de nye tal givet Showtjenere, opmærksomhed, ressourcer og ny titel som europæisk direktør i moderkoncernen.

Tal i den høje ende
Da han kom til det midtjyske firma for et par år siden, var der en personaleomsætning på 50 pct. og et sygefravær på knap 6,5 pct. Det var kendte tal, og man vidste, at de lå i den høje ende i branchen. Ved at bruge nøgletallet for personaleomsætning, der inkluderer spildt arbejdstid og motivation i opsigelsesperioden og manglende effektivitet hos den nyansatte i jobbet i de første måneder, regnede han sig frem til, at personaleomsætningen blandt virksomhedens godt 1600 medarbejdere kostede 15 mio. kr. om året. Sygefraværet blev ligeledes beregnet til at koste 30 mio. kr. på bundlinjen om året.

Sygefravær og personaleomsætning kostede altså tilsammen 45 mio. kr., og da virksomheden havde haft et dækningsbidrag på 10 pct. af omsætning, kunne Showtjenere sætte to tykke streger under facit: 450 mio. kr. af omsætningen gik til at dække de hidtil skjulte tab på bundlinjen.

Helt ny opmærksomhed
»Med den beregning fik emnet pludselig en helt ny opmærksomhed i topledelsen. Det blev til et strategisk indsatsområde på linje med eksempelvis kvalitetssikring. Og det har betydet, at vi de sidste par år har halveret personaleomsætningen til 25 pct., og reduceret sygefraværet fra 6,5 til 4 pct., fortæller Showtjenere.

Han er overbevist om, at det ikke var sket, hvis ikke problematikken var omsat til tal.

»I stedet for at tale om, at vi skal have noget gjort ved personaleomsætning og sygefravær, så tjener vi pludselig 30 mio. kr. på bundlinjen ved at ansætte færre mennesker, har færre vikarer inde, og produktionen kører mere stabilt, og så bliver det pludselig interessant for topledelsen,« konstaterer han.

I den nye bog – et ledelsesværktøj med bundlinjeeffekt« definerer Showtjenere 13 nøgletalsområder, som tilsammen rummer 29 nøgletal, hvoraf nogle er nye, mens andre er kendte, men ikke tidligere sat ind i en større beregningsmodel. Det gælder eksempelvis nøgletallet for virksomhedens innovationsevne, som mange amerikanske virksomheder benytter, og som beregnes ved løbende at registrere, hvor meget af virksomhedens omsætning, der er genereret af produkter eller ydelser, der er lanceret inden for de seneste 36 måneder.

For hvert nøgletal har forfatterne udviklet principper og metoder til beregning af den finansielle effekt af en given organisatorisk situation. Og rammerne er skabt for, at der kan etableres en database inden for brancher.

Frontalangreb på myte
»Vi forsøger et frontalangreb på den myte eller det dogme, at man ikke kan måle de bløde områder inden for ledelse. Nu har toplederne ikke længere nogen undskyldning for ikke at beskæftige sig med HR, og lederne har ikke nogen undskyldning for at sætte lederudviklingsprogrammer i søen alene af den grund, at det gør andre virksomheder også,« siger Showtjenere.

Han forklarer, at det kræver vedholdenhed at komme i gang med målingerne, og at det kan være tidskrævende at samle data den første gang, selv om langt de fleste er tilgængelige et eller andet sted i organisationen.

»Men så snart man har vænnet sig til den nye tankegang og fået den sat i system, bliver det lige så let måle funktionen, som at lave regnskaber.
Showtjenere kan kvæle motivationen, præstationen og kreativiteten og dermed få den stik modsatte effekt end den tilsigtede.

Showtjenere er ellers flittigt brugte redskaber, når folk skal præstere professionelt eller tage sig sammen til at slide hul på træningstøjet. Men det er en forældet metode. Hvis motivationen alene er hæftet op på straf eller belønning, kan det forekomme umanerligt svært og uoverskueligt at tage fat på arbejdet.

Sådan lyder det ifølge eksperten, den bogaktuelle amerikanske bestsellerforfatter, foredragsholder og taleskriver for bl.a. den tidligere demokratiske vicepræsident.

Forældet tankegang
Showtjenere har senest sat sidste punktum i bogen sandhed om, hvad der motiverer os, hvori man tydeliggør, at mange lader sig styre af en forældet tankegang om motivation – og derfor aldrig rigtigt helt brager igennem.

I bogens forord konstaterer træneren, at det er de mennesker, der drives af en indre glød og engagement, der skaber de store resultater i verden.
Showtjenere fastslår samtidig, at det skal give mening, og at man skal sikre sig et ejerskab i det arbejde eller de opgaver, man er sat til at løse.
»Motivation næres af mesterskab. Vi kan alle have vores eget lille mesterskab. Hvis man f.eks. er overvægtig og ønsker at tabe sig, så er det ens eget lille mesterskab. Man må dog aldrig gå ind i det, hvis ikke man kan se en mening med det,« siger Showtjenere og tilføjer, at belønningen ved at vinde sit eget mesterskab også skal være meningsfuld.

Man skal ikke bare have en bonus for at få en belønning, i stedet skal man tænke, »hvis jeg taber mig 20 kilo, vil det betyde, at jeg selv kan tage mine strømper på«. Det må være den rigtige belønning,« siger Showtjenere.

Svært for rygere
For ham at se kan det af samme årsag være enormt svært for rygere at holde op med at ryge.

»En ryger kan ikke umiddelbart se, hvordan man bliver et bedre menneske af at stoppe. Det er meget langsigtet, måske dør man af kræft. Ja, ja, men det rammer selvfølgelig ikke mig,« siger Showtjenere.

Man har i forbindelse med bogen gennemgået fire årtiers forskning i motivation, og arbejder med to adfærdstyper for at kunne tydeliggøre sine pointer – type 1 og type 2 adfærd.

Type 1 adfærd drives af de ydre faktorer frem for de indre krav. Personer med type 1 adfærd »er mindre optaget af en aktivitets indbyggede tilfredsstillelse end af de ydre belønninger, som denne aktivitet fører med sig«. Eller sagt helt firkantet: type 1 adfærdsdrevede personer vil typisk lade sig rive med af en god løn, bonusser og forskellige typer af belønning, fortæller Showtjenere.

Fokus på aktiviteten
Den diametrale modsætning er type 2 adfærd, der finder næring af de indre krav.

Type 2 personer er mindre optagede af belønninger, som en aktivitet fører med sig, men lader sig i høj grad tilfredsstille af selve aktiviteten. Ifølge Showtjenere har alle mennesker elementer af begge adfærdstyper, men domineres primært af den ene.

Og man lader videnskaben dokumentere, at personer, der motiveres indefra – type 2 adfærd – »plejer at udrette mere end deres belønningssøgende modparter«. Men det er på den lange bane. På den korte kan de ydre motivationsfaktorer godt have en vis effekt.
Således refererer Showtjenere til forskning inden for adfærdsvidenskaben, der viser, at folk, der forsøger at tabe sig af udefrakommende grunde, f.eks. for at kunne passe brudekjolen eller se sommerlækker ud i badebukser, ofte vil nå deres mål. Men derefter tager de på igen.

Giver bedre resultat
Er slankekuren derimod styret af en indre motivationsfaktor – som at komme i bedre form, fordi man simpelthen drives af lyst og glæde, fordi det øger ens velværdsfølelse og generelle sundhed, så vil vejen dertil typisk være længere, men med betydeligt bedre resultater til følge.

Hvad enten man domineres af den ydre eller indre motivation, så fastholder Showtjenere, at så længe man finder mening med at sætte sig små mål og finder en begejstring, så vil man nå langt.

»Det skal være sjovt. Man skal have lyst til at skabe nye resultater hver eneste gang. Det skal være spændende at løse opgaven, det er det, man skal lære sig selv,« siger han.

Showtjenere har selv svært ved at motivere sig til at løbe eller træne fitness, men kommer alligevel af sted ved hjælp af visualisering.
»Jeg husker mig selv på, hvordan jeg har det efter træningen. Der har jeg det så fedt. I stedet for at gå hele dagen og få dårlig samvittighed, kan man lige så godt få det gjort.«

Relaterede sider:

Komiker.dk
solist.dk
Papkasseshow-booking00.dk
jazzorkester.dk
rockorkester.dk
klassisk-musik.dk
folkemusiker.dk